Kort sagt: Afliv BoligJob-ordningen

Så skal vi til det igen. Den sejlivede BoligJob-ordning, der giver fradrag på 6.000 kr. for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser i hjemmet, udløber ved årsskiftet, og det bliver således en del af de kommende finanslovsforhandlinger, om ordningen skal forlænges (igen). Tilhængerne af ordningen fremfører to argumenter for dens bevarelse:

  1. BoligJob-ordningen skaber arbejdspladser

Det er i høj grad en sandhed med modifikationer. Ordningen skaber (relativt få) ekstra arbejdspladser i bygge- og servicebranchen, men fordi midlerne hvormed de skabes kommer fra staten i form indirekte subsidier, så er der blot tale om arbejdspladser, der bliver flyttet fra andre brancher, idet man forvrider folks forbrug. Det skaber desuden risiko for, at økonomien bliver mindre effektiv, fordi markedskræfterne ikke længere kan sikre, at det er de mest produktive jobs og ordrer, der skabes.

  1. BoligJob-ordningen afhjælper sort arbejde

Muligvis. Men problemet med sort arbejde bunder snarere i, at skattetrykket i Danmark generelt er for højt. Det gælder især for personer med højere indkomster, der betaler topskat, at det dårligt kan betale sig at hyre håndværkere til at udføre renovationer på deres bolig i stedet for at klare det selv. En mere oplagt løsning på denne problemstilling er altså i stedet indkomstskattelettelser – herunder især af marginalskatten.

BoligJob-ordningen skaber altså ikke nye arbejdspladser, den forvrider vores forbrug og er et dårligt middel mod sort arbejde. Skulle vi ikke få den aflivet?

Skriv en kommentar

Arbejdsmarkeds- og erhvervsordføreren

Arbejdsmarkedspolitik bliver hurtigt en teknisk størrelse, der drukner i komplicerede rådighedsregler og endeløse aktiveringskurser, mens erhvervspolitik bliver en kamp om, hvor meget særstøtte politikerne kan kaste efter udvalgte virksomheder. Her på bloggen tager Christian Broholm et opgør med begge dele og finder den rette vej til et mere fleksibelt arbejdsmarked med højere beskæftigelse og et erhvervsliv, der vækster og innoverer. Christian læser til dagligt Statskundskab på Københavns Universitet.