Skal det offentlige lege iværksætter?

For nyligt præsenterede Iværksætterpanelet en række (overvejende) fornuftige forslag, der dels skal gøre det nemmere for nuværende iværksættere at udvikle deres virksomheder og tiltrække nye investeringer og dels skal skabe bedre økonomiske og kulturelle betingelser for unge, der har mod på at tage iværksætterhandsken op.

I et tryghedssamfund som det danske kræver det et særligt stof at gå mod strømmen og tilvælge den usikre iværksættertilværelse, hvor indkomsten svinger drastisk og fremtiden er umulig at forudsige, mens alle vennerne nupper videregående uddannelser, hvor SU’en tikker ind hver måne. Vi skal hylde iværksætterne, for uden dem skabes ikke den innovation, som er grundlaget for fremtidens vækst og nye arbejdspladser.

Der er heldigvis flere og flere, der vælger at blive iværksættere i Danmark, men det kniber stadig med at få virksomhederne til at vækste. For at sætte skub i dén udvikling er der flere ting, vi bør skrue på: Vi forbedre investeringsklimaet via lavere aktieskat og selskabsskat. Det skal være langt lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra udlandet. Sidst men ikke mindst skal vi have entreprenørskab langt bedre integreret i folkeskolen på ungdomsuddannelserne, ligesom universiteter og virksomheder skal danne flere og dele viden og forskning.

Ovenstående er naturligvis en ønskeliste, der nok ikke bliver gennemført henover natten. Men mens vi venter, kunne vi sætte en stopper for den stigende tendens til offentligt opgavetyveri. Det bør være et let håndgribeligt og uomtvisteligt princip, at statslige institutioner og kommuner holder sig til de offentlige kerneopgaver. Desværre tyder det dog på, at der sidder for mange offentligt ansatte rundt omkring, som åbenbart ikke har bedre at give sig til end at mase sig ind på markeder, hvor de forsøger at udkonkurrere private aktører, der ellers sagtens kunne levere varen. Lad mig give et par skrækindjagende eksempler:

Man hører historier om, at kommunale biblioteker gratis udlåner værktøj og bageudstyr til borgerne, selvom private tilbyder præcist samme service.

I Københavns Kommune mener man tilsyneladende, at det er kernevelfærd at subsidiere lejecykler til byens turister – tilmed i en teknologisk model, der allerede er ved at blive overhalet indenom at smartere platformsøkonomiske løsninger. Og som om det ikke skulle være nok, så disker selvsamme kommune da også lige op med gratis lapning og smørelse af cykelkæder fra tid til anden. Ja, man har åbenbart ikke tillid til de utallige cykelværkstæder, der prøver at drive forretning i kommunen.

Det er helt rimeligt at være uenige om, hvor langt vi skal gå i forhold til at skabe bedre vilkår for landets iværksættere. Men vi bør da i det mindste kunne blive enige om, at det offentlige skal holde sig væk og lade være med at afskrække almindelige mennesker for at skabe en virksomhed, når private fint kan levere varen. Jeg har altså mere tiltro til, at start-ups i skarp konkurrence kan levere billige, smarte og innovative produkter, end jeg har til Bente nede fra kommunen, der synes det kunne være hyggeligt, hvis det offentlige legede iværksætter.

Skriv en kommentar

Arbejdsmarkeds- og erhvervsordføreren

Arbejdsmarkedspolitik bliver hurtigt en teknisk størrelse, der drukner i komplicerede rådighedsregler og endeløse aktiveringskurser, mens erhvervspolitik bliver en kamp om, hvor meget særstøtte politikerne kan kaste efter udvalgte virksomheder. Her på bloggen tager Christian Broholm et opgør med begge dele og finder den rette vej til et mere fleksibelt arbejdsmarked med højere beskæftigelse og et erhvervsliv, der vækster og innoverer. Christian læser til dagligt Statskundskab på Københavns Universitet.