Vækstudspil: Saft uden kraft

I går præsenterede regeringen et vækstudspil, der skal styrke dansk erhvervsliv og iværksætteri. Udspillet har endnu ikke fået så meget opmærksomhed, mest af alt fordi medier og meningsdannere til venstre for midten har travlt med at problematisere, at regeringen ønsker at sænke skatten i verdens mest beskattede land. At det skulle være så forfærdeligt skal man nok være Socialdemokrat eller det, der er værre, for at forstå.

Nu til vækstudspillet: Danmark er på vej ind i et økonomisk opsving, og det er derfor afgørende at sørge for, at vi kan hægte os på ved at styrke danske virksomheder ved at lempe på rammevilkårene, øge produktiviteten og sikre tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Danmark er et godt sted at drive virksomhed i, men det halter med de afgørende investeringer samt udviklingen i antallet af nye virksomheder i vækst.

På den baggrund lægges der godt fra land i udspillet. Regeringen ønsker at adressere vores iværksætteri- og aktiekultur, de nye forretningsmodeller (herunder deleøkonomi) samt omkostningsniveau og globalisering. Under disse overskrifter er det værd at kvittere for en række gode forslag:

  • Der indføres en aktiekonto, så flere almindelige danskere får mulighed for at investere.
  • Progressionen i aktieskatten lempes og den øverste sats sænkes.
  • Bedre vilkår for iværksættere via eks. medarbejderaktier.
  • Lavere takster over Storebælt og et opgør med den udskældte nøddeafgift.
  • Lavere kapitalkrav for aktieselskaber.
  • Udvidelse af forskerordningen samt fradrag for investeringer i forskning.

Disse forslag udgør samlet set de helt rigtige fokusområder og vil naturligvis være til gavn, men der er dog alligevel grund til bekymring: Med et samlet budget på 2 mia. frem mod 2025 må ambitionsniveauet siges at være for lavt, hvorfor vi ikke kan forvente særligt stor væksteffekt.

Man savner et reelt opgør med progressionen i aktieskatten, idet vi i stedet burde indføre en flad sats uanset gevinst på 27 %. Man savner, at der allerede nu tages bestik af, at selskabsskatterne sænkes i omkringliggende konkurrencelande. Man savner en afskaffelse af den latterlige BoligJob-ordning og en lempelse af beløbskravet for international arbejdskraft. Det lave ambitionsniveau er især bekymrende, når man tænker på, at der blot er tale om et udspil, der efterfølgende skal forhandles på plads med skabssocialdemokraterne i Dansk Folkeparti.

Kort sagt: Udspillet trækker i den rigtige retning, men i alt for lille en grad. Det har saft, men mangler noget kraft!

Skriv en kommentar

Arbejdsmarkeds- og erhvervsordføreren

Arbejdsmarkedspolitik bliver hurtigt en teknisk størrelse, der drukner i komplicerede rådighedsregler og endeløse aktiveringskurser, mens erhvervspolitik bliver en kamp om, hvor meget særstøtte politikerne kan kaste efter udvalgte virksomheder. Her på bloggen tager Christian Broholm et opgør med begge dele og finder den rette vej til et mere fleksibelt arbejdsmarked med højere beskæftigelse og et erhvervsliv, der vækster og innoverer. Christian læser til dagligt Statskundskab på Københavns Universitet.