Kort sagt: Integration er ikke et politisk anliggende

 

Tendensen de sidste mange år har været, at regeringen, og folketinget, har indført den ene integrationspakke efter den anden. Tilstanden er selvfølgelig en konsekvens af de problemer, som der er på området – der er ganske enkelt stemmer i at ville løse integrationsproblemerne. Problemet med integrationspakkerne er desværre, at positiv integration ikke at gennemtvinge oven fra og ned. Meget karikeret er integration et civil anliggende. Selvfølgelig bliver man fra politisk hånd nødt til at faciliteter nogen ydre rammer for integrationen, men min pointe er, at de succeshistorier vi hører om vellykket integration ikke skyldes politiske initiativer. Tværtimod skyldes disse, at der har været et velfungerende civilsamfund, som har haft kapacitet til at inkludere nydanskerne. Derfor er det heller ikke underligt, at integrationen halter bagud i de socialt belastede boligområder, da beboerne i disse områder hverken økonomisk eller socialt evner at påtage sig den altafgørende rolle som det gode forbillede.

 

I stedet for at tro at stramninger er løsningen på integrationsproblemerne, så bør vi spørge os selv om, hvad vi kan gøre for at fremme det civile ansvar, som vi danskere også selv har. I Danmark har vi stor tradition for et stærkt foreningsliv, og hvis vi kan fremme foreningslivet i de socialt udsatte områder, så fremmer vi også de kræfter, som tror på demokratiet. Landets ghettoerne har selvfølgelig visse demografiske ligheder; men at tro standardiseret integrationspakke løser integrationsproblemerne i både Gellerup og Voldmoses er omtrent lige så naivt som at tro, at man kan fremme væksten i alle dele udkantsdanmark med den samme vækstpakke. Det handler om målrettede tiltag, som er tilpasset den enkelte bydel. Vi skal derfor passe utrolig meget på, at vi ikke fra politisk hånd kommer til at afskære civilsamfundet fra på egen hånd at iværksætte tiltag, som vil fremme integrationen i deres eget område.

 

Antallet af udefrakommende som kommer til Danmark har selvfølgelig en betydning for integrationen. Hvis vi tager flere ind, end borgerne ude i lokalsamfundene evner at byde velkommen og inkludere i civilsamfundet, så er resultatet netop, at de nytilkomne klumper sig sammen i ghettoer. Derfor kan man netop ikke give et specifikt tal på, hvor mange flygtninge mv. vi skal tage, idet dette afhænger af, hvor stærkt og sundt et civilsamfund vi har.

Skriv en kommentar