Kort sagt: Friheden til at være et røvhul

I dag, d. 5. Juni, er det som de fleste ved Grundlovsdag. Vi fejrer, at kong Frederik 7. d. 5. Juni 1849 underskrev grundloven og dermed tog det første spadestik mod et dansk demokrati, som vi kender det i dag. Et demokrati med en forfatning hvor rettigheder såsom religionsfrihed, forsamlingsfrihed og ytringsfrihed blev nedskrevet som værende allemandseje. Grundlovsdag er derfor festdag for alle af demokratisk sind. Og i år har vi i Danmark særlig grund til at hylde vores demokrati og grundlovssikrede frihed. Den ytringsfrihedskrænkende paragraf, som i folkemund blev døbt blasfemiparagraffen, er nemlig for nyligt af Folketinget afskaffet. Det er for enhver liberal og demokratisk sjæl glædeligt, at Folketinget vægter friheden højest og at religionssamfund ikke længere pr. lov hæves over andre og skal stå fri fra spot. Friheden har sejret. For en af de fornemste rammer omkring vores demokrati, ja nærmest en bærende væg, er netop ytringsfriheden. Og med den følger også friheden til at tale kritisk (eller hånende) om religion, traditioner og troslærdomme. Med frihed kommer også et ansvar. Et ansvar til at udvise almen pli, også omkring de der er anderledes end en selv. Om det så er er en anderledes politisk overbevisning, seksuel orientering, kønsidentitet, etnicitet eller religion. Som en af mine venner for kort tid siden sagde: “Nu må du svine Jesus til. Jojo, bare fordi det er lovligt, betyder det ikke, at du ikke er et røvhul”. Og netop det synes er essentielt for vores samfund. Danskerne er et respektfuld folkefærd, der anerkender, vi alle har frihed til at være lige netop den vi ønsker at være. Alle har lov til at sige eller skrive præcis hvad de vil. Derfor håber jeg, at vi fortsat vil bruge denne frihed til at tale respektfuldt om og til hinanden.

 

Skål for ytringsfriheden! God Grundlovsdag til alle.

Skriv en kommentar

Kultur-, ideologi- og religionsordføreren

Nana Hyttel Alrø kigger her på bloggen nærmere på, hvordan vi gør Danmark mere liberalt. Blandt andet bliver der lagt fokus på det ansvar, man som individ og stat har i et frit samfund. Derudover stiller hun spørgsmålstegn ved, hvad liberal kultur- og ligestillingspolitik egentlig er for en størrelse og hvordan vi skaber et mere sekulært samfund.
Til daglig studerer Nana jura på Københavns Universitet