1. søndag i advent: Blyanten er et økonomisk mirakel!

Dette indlæg er en del af min adventskalender, hvor jeg hver adventssøndag vil skrive om en liberal ide eller tanke.

 

Når man tager et kig på en ganske almindelig blyant, så syner den ikke af meget. Blyanten er ikke et særligt voluminøst eller monstrøst redskab. Vi tager blyanten med sit ofte gulbeklædte ydre, lyserøde viskelæder i toppen og det træ-omsluttede bly for givet. Blyantens beskedne og ydmyge ydre får os til at glemme det forbløffende menneskeskabte mirakel der ligger bag. Jeg vil nemlig vove den påstand, at intet menneske på egen hånd kan producere blyanter med så høj præcision og ensartethed, som det er tilfældet i dag. Men hvordan får vi så lige præcis det antal blyanter i lige præcis den kvalitet vi ønsker? – det spørgsmål besvares bedst med at se på nogle af blyantens enkeltdele og hvordan de bliver til.

 

En af blyantens vigtigste komponent er det træ, som indhyller og holder det livsvigtige bly på plads. Jeg ved ikke hvor træet er fra – det kunne være et træ fældet i en canadisk skov af de velkendte canadiske lumberjacks. De her lumberjacks har en masse avanceret og special-produceret udstyr, som de med højeste præcision og dygtighed bruger til at fælde træer. Der ligger meget teknologi og udvikling bag produktionen af motorsave, økse og kiler – flere hundrede personer beskæftiges med at udvikle og producere udstyret til vores canadiske lumberjacks. Det er ikke helt risikofrit at fælde træer, derfor bruger arbejderne også meget sikkerhedsudstyr i form af hjelme, sikkerhedssko og special-syede bukser – flere hundrede personer beskæftiges med at udvikle og producere sikkerhedsudstyret til de canadiske lumberjacks. Sådan nogle lumberjacks bliver hurtigt sultne af at arbejde i skoven, derfor får de også brug for mad i lange baner – det tilvejebringes af smørrebrødsjomfruer, bagere og landmænd der leverer korn til brødet.

 

Det må nu stå klart for enhver, at der står rigtig mange mennesker bag produktionen af bare træet til brug i blyanten. Og så har vi ikke en gang kigget på blyet i blyanten (som i virkeligheden er grafit), den oftest gule farve, viskelæderet, indgraveringerne i blyanten, aluminiumsbeslagene, transporten af alle blyantens komponenter og ikke mindst sammensætningen af selve blyanten.

 

Alle de her informationer tager del i et finmasket system, hvor den komplicerede proces finder sted. Men det er ikke, som socialister ellers mener, statslige embedsmænd der bag deres skrivebord koordinerer hele processen mellem de tusindvis af mennesker involveret i skabelsen af blyanten. Nej, det er nemlig noget så fantastisk, som det frie marked der bagmanden i dette lille (jule)mirakel. De tusindvis af mennesker samarbejder ikke, fordi en-eller-anden skrankepaver i statsadministrationen beordrer dem til at gøre det. De gør det, fordi de hver især får en gevinst ud af det og alene af den grund kan det lade sig gøre – alt andet er en socialistisk illusion.

 

Det frie marked er altså med til på tværs af landegrænser, etniciteter, religioner, sprog og forskellige politiske holdninger at få tusindvis af mennesker til at samarbejde, fordi de hver især får en gevinst ud af det. Og det er sådan, at en ellers beskeden blyant kan bruges til at forstå et af de største økonomiske og humanitære mirakler – det frie marked.

Skriv en kommentar

Skatte- og finansordføreren

Velkommen til Skatte- og finansbloggen! Her vil der blive skrevet om et simplere skattesystem, færre afgifter og en generelt mindre statslig indblanding i økonomien. Derudover vil Skatte- og finansordføreren, August Stengaard, forklare et ellers svært emne med let-forståelige eksempler. Så læs med når der bliver slået et slag for en liberal økonomisk politik!