Slip nu hashen fri!

I sidste måned spillede regeringen et forslag ud, om at give danske landmænd tilladelse til at dyrke medicinsk cannabis i Danmark, som et led i den fireårige forsøgsordning med medicinsk cannabis, som i forvejen sættes i gang fra januar næste år. Forsøgsordningen og det grønne lys til de danske landmænd er uden tvivl et skridt i den rette retning men jeg mener stadig at der er lang vej endnu.

Den nuværende kriminalisering af hash rammer nemlig ikke bare de, ellers lovlydige borgere, som kriminaliseres for deres ellers fredelige forbrug af planten, men også de der af medicinske grunde drager nytte af hashens virkning kriminaliseres og marginaliseres.

At straffe og kriminalisere syge mennesker for deres brug af cannabis i selvmedicinerende øjemed, er efter min mening krænkende og overordentligt uliberalt.

Jeg forstår udmærket at man som eksempelvis forælder til en teenager, kan have svært ved at se fidusen i at lovligøre hash, og på den måde udvide spekteret af lovlige fristelser, som ens teenagedatter går i møde. Men som det er i dag, så er det omtrent lige så nemt for en teenager at skaffe hash, som det er at skaffe cigaretter eller alkohol, forskellen er bare at vedkommende i dag er tvunget til at benytte sig at kriminelle bagmænd uden nogen form for forsikring om, hvad stoffet indeholder. Dertil kommer at det, selvom hashen bliver legaliseret, stadig vil være op til forældre selv at opdrage og guide deres børn, når det eksempelvis kommer til indtagelse af rusmidler som hash og alkohol.

Selvom hash for kræftsyge patienter og lignende, kan have en smertelindrende og beroligende effekt, er det de færreste der påstår at hash er godt for en – men det et overdrevent alkohol eller pilleforbrug heller ikke. Det er naivt at tro på, at man kan beskytte folk fra sig selv ved at kriminalisere deres handlinger. Vi må i stedet have tiltro til at folk selv hvordan de skal leve deres liv og give dem muligheden for, frit selv at vælge hashen til eller fra.

Oplysning om skadevirkninger og et standardiseret stof, for at undgå potentielle forgiftninger ved blandingsprodukter kombineret med det frie valg må i stedet være at foretrække.

Jeg håber at den positive tilgang til en fremtidig legalisering af hash forsat vi gå i det liberale favør og at politikerne snart vågner op, og indser at det er på tide at slippe hashen fri.

Skriv en kommentar

Social-, sundheds- og kommunalordføreren

På bloggen kan du også mødes vores social- sundheds og kommunalordfører Sarah Sand, som med et liberalt perspektiv blogger om alt fra sundhedssektoren til et Danmark i balance. Hun sætter fokus på konkurrence og udlicitering i sundhedsvæsenet, decentralisering i kommunerne og en mere menneskelig socialpolitik. Udover at være ordfører er Sarah også kandidat til byrådet i Holstebro Kommune.