Udflytning af statslige arbejdspladser – Galt eller genialt?

Det er nu omtrent et år siden, at regeringen fremlagde en officiel status på sin plan for den hidtil største flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet og ud til resten af Danmark. Planen fungerer som led i ambitionen om et Danmark i bedre balance og forløber efter den seneste status tidsmæssigt og økonomisk efter planen. Status var i oktober 2016, at 1126 ud af de planlagte 3900 statslige jobs var flyttet ud af hovedstaden. Såfremt tidsplanen forsætter som planlagt, vil alle de 3900 statslige arbejdspladser være udflyttet i udgangen af 2017, hvilket jo er lige om hjørnet. Regeringen vil desuden ifølge regeringsgrundlaget i 2018 fremlægge et forslag om at udflytte yderligere statslige arbejdspladser.

Ambitionen om et Danmark i balance klinger i de flestes ører godt, og det er, selv for kritikere af øvelsen, svært at erklære sig fuldstændig uenig i ønsket om at fordele statslige arbejdspladser rundt i Danmark. Alligevel sætter en række modargumenter det til debat, om hvorvidt udflytning af statslige arbejdspladser i virkeligheden ikke er mere galt, end det er genialt?

Argumenter, der for eksempel tilskriver udflytningen af de statslige arbejdspladser; en miserabel tilværelse for de offentlig ansatte som må forlade livet i hovedstaden og flytte til provinsen – en markant forringelse af arbejdsvilkårene for de ansatte ifølge DJØF. Dernæst argumentet om at fagligheden skulle forsvinde med udflytningen, idet 78%*  af de ansatte på de indtil videre udflyttede arbejdspladser angiveligt ikke er fulgt med. Sidst men ikke mindst, er et af de perspektiver, der for nogle også vægter tungt, det økonomiske. Regningen for de planlagte udflytninger i 2017 forventes nemlig at lyde på omkring 900 mio. kr. – penge, som kritikere af udflytningerne hellere mener, bør bruges på varme hænder, kernevelfærd eller skattelettelser.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man ikke udenom, at det for de fleste ansatte, hvad end det er i det private eller i det offentlige, er en omvæltning at skulle rykke teltpælene og familien op og flytte til en anden del af landet. Men jeg mener ikke, at det ligefrem er en forringelse af arbejdsvilkårene at skulle rykke fra Københavnsområdet og eksempelvis til Esbjerg, mere end det ville være, hvis det var omvendt, og indtil videre har det da heller ikke været et problem at afsætte de stillinger, der er blevet ledige, idet der i gennemsnit har været 20 ansøgere pr. stilling. Sidst men ikke mindst, så er udgifterne til udflytningerne en politisk prioritering, som er lavet for at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Udgifterne er midlertidige, og selvom de naturligvis ville have været blevet brugt godt på eksempelvis skattelettelser (som man ved nærmere eftertanke ikke ville kunne få særlig mange af, for den slags penge), så vil jeg dog mene, at en investering i decentralisering er et udmærket bud på en økonomisk prioritering.

Når man udflytter statslige arbejdspladser, så sender man nemlig et politisk signal: Et signal om et Danmark i balance, hvor man anerkender, at det kan være ligeså godt at bo og arbejde i Lemvig som at bo og arbejde i København, og at man ikke ønsker at medvirke til affolkningen af yderområderne.

Dernæst skal man ikke underkende, hvad  udflytningerne har af  fordele lokalt, både igennem de afledte arbejdspladser, de skaber, men også mulighederne for styrke det lokale arbejdsmarked. Et pragteksempel herpå var, da Danfoss i Sønderborg tilbød ansættelse til de ægtefæller, der fulgte med de statsforflyttede ansatte.

Der er for mig ingen tvivl om, at udflytninger af statslige arbejdspladser er intet mindre end genialt, og at det eneste, man kunne undre sig over, er, hvorfor man i første omgang ikke har lavet en mere lige fordeling af statslige arbejdspladser rundt om i landet.

Kilde: *Overblik over udflytning: Hver femte medarbejder er fulgt med

 

Skriv en kommentar

Social-, sundheds- og kommunalordføreren

På bloggen kan du også mødes vores social- sundheds og kommunalordfører Sarah Sand, som med et liberalt perspektiv blogger om alt fra sundhedssektoren til et Danmark i balance. Hun sætter fokus på konkurrence og udlicitering i sundhedsvæsenet, decentralisering i kommunerne og en mere menneskelig socialpolitik. Udover at være ordfører er Sarah også kandidat til byrådet i Holstebro Kommune.