Året der gik…

 

Hvad skete der i grunden i 2017 når det kom til uddannelsespolitikken? Dette blogindlæg dykker ned i de forskellige debatter og tiltag, der har sat præg på året der gik.

 

År 2017 blev startet ud med en pulje til sårligt udfordrede skoler. Puljen på i alt 500 mio. har til mål at løfte de særligt udfordrede elever, hvilket skolerne via puljen får særlig motivation til at gøre. Pengene fra puljen fås nemlig kun ved konkrette resultater, så de skoler, der lykkedes med at løfte fagligt udfordrede elever bliver belønnet for deres indsats.

Denne form for puljer har man tidligere haft på sundhedsområdet, men på uddannelsesområdet bliver det spændende at se, om puljen, og ikke mindst den resultatorientering, der ligger bag, også får den ønskede effekt.

 

Det nye bevillingssystem blev også forhandlet på plads over sommeren og landede endeligt i efteråret. Det har betydet et farvel til færdiggørelsestaxameteret, og i stedet kan vi se frem til det nye resultattilskud, der ikke kun omfatter hurtigere færdiggørelse, men også måler på kvalitet og ikke mindst beskæftigelse efter endt uddannelse. Resultattilskuddet udgør i midlertidig kun 7,5% af det samlede tilskud, hvor resten består af 25% grundtilskud og 67,5 % aktivitetstilskud. Det spændende det kommende år bliver at følge implementeringen af det nye bevillingssystem, og følge hvilke konsekvenser – forhåbentlig positive af slagsen – som det får.

 

Uddannelsesloftet har nok været det emne, der har fyldt allermest på den uddannelsespolitiske dagsorden. Og med god grund. Efter et væld af skældsord og negativ omtale blev det oprindelige forslag om, at man som studerende kun kunne tage én uddannelse, før man blev ramt af loftet løsnet lidt op. Således er det nu muligt at læse videre efter 6 år samtidig med, at der i forvejen var en del smuthuller, hvorved loftet kunne omgås – eks. hvis man ville læse en uddannelse med særlig stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet eller pga. af sygdom, skader e.l. ikke kunne bruge sin nuværende uddannelse osv.

Stadig er modellen dog langtfra ideel. I VU har vi forslået en såkaldt trappemodel på området i stedet. Således skal alle naturligvis kunne tage deres første uddannelse helt gratis, uddannelse nr. 2 pålægges så en lille grad af brugerbetaling og for uddannelse nr. 3 (og videre op) hæves brugerbetalingsbeløbet gradvist.

 

Et af de mere oversete tiltag i løbet af år 2017 er den seneste trepartsaftale, der tager fat i problematikken med efteruddannelse og opkvalificering. Aftalen er kun et skridt på vejen og snuser kun lidt til den egentlige problemstilling, men i hvert fald er der nu afsat 2.5 mia. til en omstillingsfond, der kan søges til efteruddannelse. Derudover bliver der set på AMU kurser, samt hvordan man kan opkvalificere de mere basale kundskaber indenfor bla. Engelsk og IT.

Det er dog helt sikkert at trepartsaftalen kun er første skridt på en meget lang vej, som vi i den kommende til skal længere ned ad. Hvordan vi uddanner til fremtidens hastigt ændrende arbejdsmarked er nemlig stadig et stort spørgsmål.

 

Der er selvfølgelig sket en masse andre ting i 2017, og mon ikke der kommer til at ske endnu mere i 2018 – det sidste tager vi nærmere fat på i næste indlæg. Stay tuned.

Skriv en kommentar