Uddannelsespolitisk reportage fra Folkemødet

Uddannelsespolitik var på årets folkemøde det 4. mest omdiskuterede emne og var således tema for hele 138 debatter. Jeg havde som uddannelsesordfører fornøjelsen af at deltage i et par af dem, og i dette blogindlæg bliver I derfor taget med til flere debatter:  Debatten om ret og pligt i uddannelsessystemet hos Socialdemokratiet, om vilkårerne for de danske privat- og friskoler og endelig skal I naturligvis også høre om sejren til Dansk Industris forhandlingsspil. 

 

Ret og pligt i uddannelsessystemet

En debat der finder sted hos socialdemokratiet er sjældent en af dem, hvor man kan forvente bifald. Når de øvrige paneldeltagere bla. tæller forkvinden for Danske Magisterstuderende og landsformanden for Frit Forum, så går man sig ikke yderligere forhåbninger. På trods af en debat, der i den grad var på udebane, var emnerne imidlertidig spændende og nogen, hvor VU klart har et fornuftigt liberalt standpunkt. For hvordan får man studerende til i højere grad at tage deres studie seriøst, til at møde op til undervisningen og være engagerede ift. deres studie? Svaret der blev leveret fra min side var klart: det handler om, at ansvaret for uddannelsen ikke kun skal være statens, men også den enkelte studerendes. En oplagt måde at sætte dette i værk på er ved at tage et opgør med det SU-system vi har i dag. Derudover drejede debatten sig også om, hvordan man kan sikre fagligheden på universiteterne, og hvorvidt man skal forsøge at gøre mere for at få et bachelorarbejdsmarked i Danmark.

 

Vilkårne for danske privat- og friskoler

Danmarks Private Skoler havde inviteret til en debat om vilkårne for deres skoler under overskriften “Hvis er børnene – forældrenes eller statens?”. Det var på mange måder en debat, der stak i vidt forskellige retninger: Alt fra inklusion i både folke- og privatskoler, til hvordan man skal sikre at der er frit skolevalg i de mindste kommuner blev vendt. Særligt det frie skolevalg var et interessant omdrejningspunkt for debatten og selvom de fleste i panelet heldigvis gik ind for at bevare det frie valg, var uenighederne om udfordringerne store. Personligt lagde jeg igennem hele debatten vægt på, at det centrale for at sikre det frie skolevalg er ordentlige konkurrencevilkår. Hvis vi vil være sikre på at det frie skolevalg fungerer, skal vi derfor være lagt bedre til at give friheden tilbage til de almindelige folkeskoler, der i dag bliver detailstyrret i alt for høj grad. Det giver privatskolerne en unfair konkurrencefordel, at de i så høj grad selv kan bestemme deres vilkår, og det gavner ikke nogen af parterne i sidste ende. Hvis man for alvor vil gøre noget godt for privat- og friskoler såvel som for folkeskolen, ja så skal tøjlerne og selvbestemmelsen tilbage til skolekontorerne.

 

Verdens bedste uddannelser

Dansk Industri kørte igen i år deres sædvanelige forhandlingspil til folkemødet – i år med temaet: Verdens bedste uddannelser. Selvom forhandlingsgruppen var noget rødt præget med Socialistisk Folkepartis Ungdom og Radikal Ungdom, så blev resultatet stadig godt og med flere liberale fingeraftryk:

Vores udspil tog afsæt i ideen om at uddannelse skal være for hele livet og igennem hele livet. Derfor lagde vi op til en folkeskole, der skulle give kompetencer til det virkelige liv og sætte den enkelte elev i fokus med differentieret undervisning. Samtidig blev kodning sat på skoleskemaet, ligesom min. to års praktiske fag skulle sikres. For at styrke ungdomsuddannelserne lagde vi op til at vejledningsindsatsen skulle opprioriteres, så alle unge kan få tilbudt vejledning. Derudover satte vi tryk på campus-tanken, for at fællesskabet kan sikre gejsten til faglighed, hvad end man går på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Dertil kom de videregående uddannelser, hvor vi lagde op til, at man omlagde SU’en på kandidaten til et lån, men derudover sikrede muligheden for at videre uddannelse ikke nødvendigvis behøver at være 5 år på skolebænken, men kan tænkes på nye måder og i samspil med enkelte virksomheder. For netop at sikre uddannelse som noget, der kan foregå gennem hele livet oprettede vi ligeledes en uddannelseskonto. En konto som arbejdsgiver og arbejdstager kan betale ind til for at finansiere løbende efteruddannelse.

Vi var overordnet selv ret godt tilfredse med vores udspil og visioner, Det var både kommentatorer og publikum heldigvis også, og det lykkedes os derfor at hive en sikker sejr hjem.

 

Har man lyst til at læse mere om, hvad der foregik på folkemødet ift. uddannelse kan man dykke ned i et par citater her: https://uniavisen.dk/jeg-ville-bytte-min-sportsvogn-elbil-og-villa-for-at-vaere-der-hvor-de-studerende-er-i-har-det-fantastisk/

Tak fordi i læste med!

Skriv en kommentar