Ganske kort: Forsvarsudspillet

I går repræsenterede regeringen deres nye udspil nemlig: “Et stærkt værn om Danmark”. Regeringen havde jo på forhånd skrevet i deres regeringsgrundlag, at de ønskede et “substantiel” løft af forsvaret. Det kan tydelig ses, at regeringen har prioriteret forsvarsområdet. Der bliver nemlig lukket en masse huller såfremt, at dette udspil kunne skabe flertal i forligskredsen. Først og fremmest, hvis man ser på vores helikoptere og fregatter som bliver opgraderet med sonar radar system og anti-torpedosystem. Både vores fregatter og vores helikoptere vil faktisk kunne forsvare de danske farvande imod russiske ubåde. Det har altid været et af mine kritikpunkter af regeringer i Danmark har været drønende ligeglad med om de danske farvande kunne forsvares af det danske søværn. Ikke nok med at vi ikke kunne angribe fjendtlige ubåde i dansk farvand, men vi kunne heller ikke se dem med vores gamle radarsystem. Med det nye bliver der lukket en midlertidig løsning for det danske søværn, som der var akut behov for.

Ifølge regeringen skal værnepligten forøges med omkring 500 hvert år frem mod 2023. Dette er bestemt ikke en holdbar løsning regeringen foreslår her. Værnepligten er en forældet måde at mobilisere soldater. Ifølge regeringen skal værnepligtige skal stå til rådighed i reserven fem år efter deres træning. Derudover skal uddannelsen omstruktureres til at have mere beskyttelse- og bevogtningsopgaver. Dette er en skridt i den rigtige retning, såfremt man mener, at værnepligten er tidsvarende og et effektivt forsvar…

NATO havde udspurgt, at Danmark skulle kunne stille med brigade til brændpunkter, hvor NATO mener, at det er nødvendig med danske soldater. Brigaden skal kunne fungere selvstændigt med egne kampvogne, artilleri og luftforsvarsmissiler. Brigaden styrker NATO’s kollektive forsvar. Dette har til formål at skabe en afskrækkende effekt mod f.eks. Rusland. Ergo, er dette et glimrende tiltag.

Men det vigtige er altså om Danmark opnår de 2% af BNP’et til forsvaret. Og det gør vi ikke. Vores landsformand, Jakob Sabroe, sagde i hans hilsen til Venstres landsmøde, at en god forsvarsaftale opnår de 2% til forsvaret. Og det lægger dette forslag ikke op til. Man må igen understrege, at forsvaret er Danmarks vigtigste økonomiske prioritet. Både fordi frihed ikke er gratis, men også i en verden hvor den sikkerhedspolitiske situation er blevet mere og mere ustabil. Og hvis regeringen virkelig ønsker Danmark som et kerneland i NATO, som de lægger op til, skulle man nok overveje om man ikke kunne bruge 2% på forsvaret. Specielt når nationer som Grækenland og Polen kan. Så kan vi danske også!

Skriv en kommentar

Udenrigs- og forsvarsordføreren

Morten Møller blogger om aktuelle debatter og beslutninger i dansk udenrigs- og forsvarspolitik, men han tager også fat i de større tendenser i international politik, hvor Danmark ikke nødvendigvis har en nøglerolle. Det væsentligste for ham er en rationel udenrigspolitisk aktivisme, hvor fornuften vejer tungest.